Ofte stillede spørgsmål

Q: Hvorfor er der venstre-menu på nogen sider og en top menu på andre?
A: Venstre-menuen (som her på denne side), åbner menupunktet i samme browservindue som siden selv vises i; mens top-menuen vil åbne det valgte menupunkt i et nyt browservindue. NetTrainer-PC har en top-menu og du kan derfor fortsætte med at spille selvom du klikker på et menupunkt, fordi browseren åbner et nyt vindue til at vise siden som hører til menupunktet.

Q: Når jeg prøver at bruge NetTrainer-Mobile, oplever jeg at spillet ikke kommer videre end til at lade Øst melde?
A: Den indbyggede browser i nogle Android-versioner understøtter ikke NetTrainer. Prøv at skifte til Google Chrome.

Q: NetTrainer virker ikke Internet Explorer version 8?
A: NetTrainer benytter sig sig af HTML5, som ikke understøttes af IE version 8. Opgrader til en nyere version eller prøv en anden browser (f.eks Firefox, Chrome, Safari).

Q: Hvorfor spiller Øst og Vest af og til med hovedet under armen? F.eks ved som spilfører i baghånd, at spille en lav trumf, selvom spilleren har en fuser og mellemhånd har spillet en højere trumf.
A: De algoritmer som styrer Øst og Vest, er ikke fejlfri. Algoritmerne benytter både 'tommelfingerregler' og deciderede komplicerede beregninger for at vælge det kort som skal spilles. Der er (endnu) logiske huller i algoritmen, så den ikke udpeger et godt kort at spille og i den situation vælger nettrainer som sidste udvej, at spille et tilfældigt; men lovligt kort fra Østs eller Vests hånd. Gennem at fjerne disse huller et for et, så algoritmerne træffer et aktivt valg, er en af de måder som NetTrainers spilstyrke af Øst of Vest bliver forbedret på. En anden måde, er selvfølgelig at forbedre de valg som algoritmen træffer, når den beslutter sig for at vælge et kort